Opgave D og E - Dyrehold

OPGAVE D. 

13. Beskriv hvordan I vil formidle udviklingen i dyreholdet og brugergruppens læringsudbytte? 

Vi har valgt at holde snegle, da vi mener det for en borgergruppe på vores specialisering (SSP) er noget som kan bidrage positivt til en række borgere. Vi mener blandt andet at sneglene kan være med til at skabe low arousal (Andersen, 2019, s.495-498) fordi sneglen er så langsomme. Man behøver ikke se alt på en dag, “ting tar tid”. Det er ikke sikkert de spiser i dag, men måske i morgen 

 

Derudover mener vi at sneglene kan bidrage med noget sanseligt. Man kan både iagttage og mærke deres langsomme bevægelser. De både spiser, bevæger, parre m.m. langsomt. Ligeledes kan man udfordrer sig selv og evt. spise dem. Den sanselige stimulering kan være med til at skabe ro hos borgerer (Ringsted & Froda, 2006, s. 58-60). Desuden er snegleæg, og nyudklækkede snegle meget porøse, og det kræver derfor ro, tålmodighed, forståelse og ansvar. 

 

I hele processen med sneglene og det at tage ansvar for et dyr, er der rig mulighed for at inddrage viden om sneglene. Herunder vidende omkring hvad det er for en snegl og hvordan den ser ud, hvilke forskellige kropsdele har den, og hvor ville den leve i naturen, samt hvorfor den er vigtig at have i naturen. Desuden er det også vigtigt for borgerne at forstå, hvorfor de skal have mad, eller hvorfor skal de have det fugtigt m.m. (Ejbye-Ernst & Stokholm, s. 60-61 2015).

 

Litteratur: 

Andersen, T, V. (2019). Social- og specialpædagogik i pædagoguddannelsen. Hans Reitzels forlag

 

Ejbye-Ernst, N. & Stokholm, D. (2015). Natur og udeliv. Uderummet i pædagogisk praksis. Hans Reitzels forlag 

 

Ringsted, S., & Froda, J. (2008). Plant et værksted (2. udgave): Hans Reitzels Forlag.

 


14. Hvordan stilladseres læreprocessen? (piktogrammer, iagttagelsesark, bestemmelsesark, vendespil, modeller mm.)

Vi vil i processen med borgerne fokuserer på “hands on”, altså mindre direkte teori, mere praksis. Med dette mener vi at det for en borger- gruppe på vores område (Social og specialpædagogik, SSP), er mest venligt bare at få hænderne i det. Vi vil i processen stilladserer ved at gå foran, ved siden af og bagved (https://dun-net.dk/dut-dansk-universitetspaed-tidsskrift/find-artikler-i-arkivet/dut-21/). Dette vil vi gøre når borgerne er usikre og ikke ved hvad de skal gøre, eller når der måtte komme spørgsmål som de endnu ikke selv kender svaret på. Vi vil desuden sætte os sammen med borger og undersøge via bøger og internet hvis der måtte være nogle uklarheder. Hvad end det måtte indebære adfærd, spisevaner, udseende eller andet. På denne måde kommer vi forbi forskellige vidensformer, for at understøtte deres læring og viden omkring snegle (Ejbye-Ernst & Stokholm, 2015, s. 60-61). Hele denne proces vil føre til at borgeren med eller uden hjælp vil gennemgå forskellig undersøgelse faser, og forhåbentlig vil stille sig undrende over for sneglene, deres adfærd, hvad de spiser og hvordan de lever m.m. (Edlev, 2015, s. 61-64).

 

Litteratur:

Dansk universitetspædagogisk netværk (2016). Stilladsering i praksis - mellem rammer og læringsfællesskaber, Side 22. Lokaliseret 12 august, 2020 på: https://dun-net.dk/dut-dansk-universitetspaed-tidsskrift/find-artikler-i-arkivet/dut-21/ 

 

Edlev, L.T. (2015). Natur og miljø i pædagogisk arbejde (s. 27 & s. 61-64). København: Forfatteren og Munksgaard. 

 

Ejbye-Ernst, N. & Stokholm, D. (2015). Natur og udeliv. Uderummet i pædagogisk praksis. Hans Reitzels forlag 

 


OPGAVE E

15. Hvilken ny viden fik du selv gennem arbejdet med dyreholdet (Vinbjergsneglene) ?

  • Hvad spiser en snegl egentlig 

  • Hvordan de bølger under bunden når de bevæger sig

  • Hvordan de lægger æg og hele processen  

  • Hvor gamle sneglene kan blive (6-8 år) 

  • Hvordan det ser ud når de parre sig

  • At sneglene har begge køn, samt at begge kan blive befrugtet 

  • Hvor langt de kan bevæge sig pr. min. (ca. 12 cm.)

  • At de har tænder 

  • At de godt kan lide at grave sig ned og “klatre” op

  • At sneglene er fredet, og kun må indsamles til privat forbrug 

  • At de skider enormt meget! 

  • At deres æg, er enormt eftertragtede hos restauranter, og faktisk sælges lige som kaviar  

  • At de ikke oprindeligt stammer fra Danmark, men er indført af munke fra Frankrig 

  • At sneglene er ret stærke, og at de kan flytte deres egen vægt op til flere gange 



16. Hvilke etiske spørgsmål giver dyreholdet mulighed for at arbejde pædagogisk med?

  • Er det okay at holde dem fanget, er det ikke synd for dem?

  • Er det okay at spise dem, er de ikke fredet? 

  • Er det ikke synd for sneglen at man tager deres æg? 

  • Hvil sneglen selv kunne klare sig efter en rum tid i fangeskab? Vil den måske bøvle med at finde føde? Eller hurtigt blive et offer for økosystemets større rovdyr?



17. Hvilke perspektiver tænker I jeres dyrehold har (almen dannelse, den åbne skole…)?

Forståelse for dyrelivet, hvad er det konkret dyrene gør for os som mennesker. En generel viden om økosystemet og hvordan sneglene er i dette når de lever i naturen. Forståelsen for at dyrene også har behov. De skal både have noget fugt og mad. Dertil er rengøring af terrariet er en nødvendighed, fordi sneglene i dette tilfælde lever i fangeskab (Ejbye-Ernst & Stokholm, 2015, s. 60-61). 


En forståelse for at sneglene ikke er som i film og andet antropomorfisme. Sneglene har altså ikke tøj på, store øjne og ej heller kan de tale. Dog har de stadig nerver, som gør at ting også kan gøre ondt på dem (Ejbye-Ernst & Stokholm, 2015, s. 70)


Samtidig giver dyreholdet også mulighed for at understøtte de motoriske egenskaber. Det er vigtigt at gruppen har en forståelse for, at man ikke bare kan kaste med en snegl, eller klemme alt for hårdt om den. Den kan altså godt gå i stykker. Projektet giver altså anledning til at give gruppen en virkeligheds forståelse af hvad vinbjergsneglen egentlig er for et dyr. 



18. Hvilke gode oplevelser gav dyreholdet anledning til?

  • At se dem parrer

  • At se æglægnings processen 

  • At se dem spise

  • At se dem prøve at stikke af 

  • Den generelle “hverdag” for en snegl (økosystem) 

  • Det at holde sneglene og mærke hvordan de suger sig fast 



Litteratur

Ejbye-Ernst, N. & Stokholm, D. (2015). Natur og udeliv. Uderummet i pædagogisk praksis. Hans Reitzels forlag.


Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Planlægning af udefestival

Billede
Vi har idag planlagt udefestival, som skal afholdes med Nygades børnehave. For at organiserer aktiviteten bedst muligt har vi valgt at udarbejde en SMITTE-model. Under nogle af punkterne har vi yderliger valgt at lave et punkt "børneperspektiv" . Dette har vi gjordt for at beskrive hvad det har af formål for børnene :-) SMITTE- model Sammenhæng Vi er en gruppe af to pædagogstuderende som skal lave et projekt i natur og udeliv med en flok børn fra Nygades børnehave. Vi vil af to omgange af 1 times varighed få tildelt en børnegruppe på 3-4 børn i alderen 2,9 til 6 år.  Mål  Vores mål er at fange børnene opmærksomheden og “ skabe rammer for, lede og udvikle pædagogiske forløb med et naturvidenskabeligt udgangspunkt og med fokus på at skabe rammer for børns naturoplevelser, naturforståelse med uderummet som læringsmiljø". Børneperspektiv: For børnene handler det om at få indsigt i nogle af de hvirvelløse dyr som findes i naturen. Samtidig er det også i børnenes interesse at
Læs mere

Aktivitet 2. på biotopen

Billede
Aktivitet 2. Bestem de fundne dyr  SMITTE-model Sammenhæng Vi vil med en lille gruppe børn eller borger, tage ud i naturen og undersøge den. Vi vil udvælge os et lille område (biotop) og derefter gå på opdagelse efter dyr.  Mål Vi ønsker at skabe opmærksomhed på de dyr der lever i naturen. Vi vil gerne at gruppen udvikler forståelse, viden og færdigheder for og omkring dyrene ( Ejbye-Ernst & Stokholm, 2015, s. 60-61 ). Inklusion Det er vigtigt for os at alle i gruppen kan deltage. Vi er klar over at ikke alle har samme mulighed for at deltage, ej heller lysten til at deltage. Derfor er det vigtigt for os at alle kan deltage på egne præmisser, og vi dertil kan støtte og vejlede hver enkelt til udvikling ( Edlev, L.T, 2015, s. 27 & s. 61-64). Tiltag Vi vil sammen med en gruppe gå i skoven og finde dyr både i vand og på land. Når gruppen selv har fundet nogle dyr, vil vi sammen med dem bestemme disse dyr. Dette vil vi gøre ved brugen af bestemmelsesdug og bøger. Vi vil snakke farv
Læs mere

Måling og vejning af sneglene

Billede
Vi har et par gange målt og vejet sneglene. Vi ved at der er stor variation i målene på deres skal.      Men det er faktisk ret svært at måle en snegl. Vi er også opmærksomme på at sneglenes vægt har varmet, muligvis på grund af brugen af forskellige vægte. Men æglægningen og varmen kan selvfølglig  også have påvirket dette. 
Læs mere