Julie og Malenes naturblog

Vi har et par gange målt og vejet sneglene. Vi ved at der er stor variation i målene på deres skal.      Men det er faktisk ret svært at måle en snegl. Vi er også opmærksomme på at sneglenes vægt har varmet, muligvis på grund af brugen af forskellige vægte. Men æglægningen og varmen kan selvfølglig  også have påvirket dette. 

1. Opgave – 3.praksisafprøvning / udviklingsprojekt 1. Problemstilling – Hvad det det der skal arbejdes med og forandres eller udvikles? Redegøre for hvilke didaktiske og pædagogiske metoder I vil anvende i udvikling af den pædagogiske praksis. Vi vil med en gruppe børn, med særlige behov, gerne tage på friluftsture, hvor der er højt til loftet, med masser af plads og rum til udfoldelser. Vi ønsker ikke at rammesætningen er for fast. Vi har dog en masse mulige ideer til hvad vi kan lave i naturen. Vi ønsker dog at det er børnene som tager initiativet, og vi som pædagoger følger med på dette. Vi har et overordnet tema som lyder “ Hvordan kan naturen bruges til at skabe livsglæde”.  Vi er klar over at der i starten vil kunne blive behov for at vi går forrest i processen, da børnene endnu ingen relation har til os. vi håber dog på at vi løbende kan trække os til siden, og slutteligt gå bagved i processen.  Vi ønsker ligeledes at udvikle børnenes sanselige, kropslige og motoriske stimuli.

OPGAVE D.  13. Beskriv hvordan I vil formidle udviklingen i dyreholdet og brugergruppens læringsudbytte?  Vi har valgt at holde snegle, da vi mener det for en borgergruppe på vores specialisering (SSP) er noget som kan bidrage positivt til en række borgere. Vi mener blandt andet at sneglene kan være med til at skabe low arousal (Andersen, 2019, s.495-498) fordi sneglen er så langsomme. Man behøver ikke se alt på en dag, “ting tar tid”. Det er ikke sikkert de spiser i dag, men måske i morgen    Derudover mener vi at sneglene kan bidrage med noget sanseligt. Man kan både iagttage og mærke deres langsomme bevægelser. De både spiser, bevæger, parre m.m. langsomt. Ligeledes kan man udfordrer sig selv og evt. spise dem. Den sanselige stimulering kan være med til at skabe ro hos borgerer (Ringsted & Froda, 2006, s. 58-60). Desuden er snegleæg, og nyudklækkede snegle meget porøse, og det kræver derfor ro, tålmodighed, forståelse og ansvar.    I hele processen med sneglene og det at tage a

En undersøgte lige det rene og friske terrarie :-)  Så blev det igen tid til at rense sneglenes terrarie. Dette er tredje gang terrariet renses, dog første gangs dokumentation :-) Vi valgte at tage sneglene ud, også de æglæggende, da de var helt tørre omkring åbningen. Derefter tog vi alt ud, på nær jorden, fordi vi ikke er sikker på om der ligger æg andre steder end som hvor det er synligt. Derefter vaskede vi stenene af, fandt nyt og friskt kløvergræs, grene og bark. Inden vi satte sneglene tilbage, tørrede vi også glasset af for sneglenes ekskrementer.   Her ses en del af processen :-)                                                                                  Her ses det færdige resultat :-) 

SEEEE hvor fint, endnu flere æg!!! Så er der kommet flere æg. Vi har nu opdaget at der 3 steder i terrariet ligger æg. Vi er dog i tvivl om hvorvidt det er en eller to snegle som ligger æggene. Vi vil fortsat holde øje og glæder os meget til at der kommer snegle unger ude.  INFO - Snegle ligger mellem 60 og 70 æg per parring  - Der går få uger fra æggene er lagt til de udklækkes  - Snegle ungerne ligner i starten en lille hvid larve, med en tyndt og næsten gennemsigtigt skal 

Aktivitet 2. Bestem de fundne dyr  SMITTE-model Sammenhæng Vi vil med en lille gruppe børn eller borger, tage ud i naturen og undersøge den. Vi vil udvælge os et lille område (biotop) og derefter gå på opdagelse efter dyr.  Mål Vi ønsker at skabe opmærksomhed på de dyr der lever i naturen. Vi vil gerne at gruppen udvikler forståelse, viden og færdigheder for og omkring dyrene ( Ejbye-Ernst & Stokholm, 2015, s. 60-61 ). Inklusion Det er vigtigt for os at alle i gruppen kan deltage. Vi er klar over at ikke alle har samme mulighed for at deltage, ej heller lysten til at deltage. Derfor er det vigtigt for os at alle kan deltage på egne præmisser, og vi dertil kan støtte og vejlede hver enkelt til udvikling ( Edlev, L.T, 2015, s. 27 & s. 61-64). Tiltag Vi vil sammen med en gruppe gå i skoven og finde dyr både i vand og på land. Når gruppen selv har fundet nogle dyr, vil vi sammen med dem bestemme disse dyr. Dette vil vi gøre ved brugen af bestemmelsesdug og bøger. Vi vil snakke farv

Aktivitet 1. Opdag naturen og lav dit eget træ  SMITTE-model  Sammenhæng Vi vil med en lille gruppe børn eller borger, tage ud i naturen og undersøge den. Vi vil udvælge os et lille område (biotop) og derefter gå på opdagelse efter planter og blade.  Mål Vi vil med gruppen, gerne udvide deres horisont i forhold til natur forståelse. Vi vil have fokus på planterne på biotopen. Vi vil se på dem, undersøge dem, måske endda smage på dem. Vi vil efterfølgende lave bestemmelser for at finde ud af hvilken art det er vi har med at gøre ( Ejbye-Ernst & Stokholm, 2015, s. 60-61 ). Inklusion Det er vigtigt for os at alle i gruppen kan deltage. Vi er klar over at ikke alle har samme mulighed for at deltage, ej heller lysten til at deltage. Derfor er det vigtigt for os at alle kan deltage på egne præmisser, og vi dertil kan støtte og vejlede hver enkelt til udvikling ( Edlev, L.T, 2015, s. 27 & s. 61-64). Tiltag Vi vil starte med at indsamle forskellige planter og blade fra biotop området.